Giv løberen en oplevelse i julegave
Det kræver ikke meget udstyr at være løber. Et par gode løbesko, en t-shirt, short og så er du faktisk rigtig godt igang. Der skal lidt varmere løbetøj til om vinteren, ligesom huer og handsker også hører til i en god løbegarderobe.
Et udstyrselement, som stadig flere motionsløbere får øjnene op for er en pandelampe.
En pandelampe gør det nemt at finde vej gennem mørket i vinterperioden. Løberen kan holde fast i de flotte ruter i naturen, og behøver ikke nøjes med løb, hvor gadebelysning gør det muligt.
Herudover gør lyset fra pandelampen det mere sikkert, at være løber om vinteren.
Den helt store fordel ved at eje en pandelampe er dog, at den åbner op for helt nye muligheder og oplevelser som løber. Det er en helt speciel følelse, at løbe i mørket, hvor du virkelig er tilstede i nuet. Prøv det evt. første gang med en løbemakker, der har erfaring med løb i mørke.
En pandelampe varierer meget i pris. De fleste motionister kan få store glæde af en pandelampe til omkring 200-300 kr., mens den mere seriøse trailløber ønsker sig en pandelampe til ca. 1.000 kr.
Kommentar